Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 15.09.22

Deltagere: Vagn Jensen, Mette Presser, Kirstine Frøsig Pedersen, Rikke Nygaard, Nanna Holt Jessen, Tjalfe Stenild Arnstrup, Laura Møberg, Christina Hald Bramsen, Bjørn de Place, Heidi Olsen.

Fraværende: Pernille Rømer Møller, Jeanette Bachmann.

D: Drøftelse

B: Beslutning

O: Orientering

Punkt 1 - O - Nyt fra elever.

Information om elevråd lige nu.

  • Peter er blevet ny kontaktlærer til elevrådet efter at Connie har haft tjansen gennem de sidste mange år. Peter har godt kendskab til stort set alle børn på skolen.

Punkt 2 - O - Nyt fra skoleleder/formand, forældre og skole.

Formand/skoleleder:

Ingen beslutningspunkter under evt.

  • Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke beslutter noget under punktet evt.

Skole:

Personalets dag den 5. oktober, hvordan vil vi markere det?

  • Der er stemning for at bestyrelsen giver kage til samtlige medarbejdere. Bestyrelsen kommer med et kort med en hilsen.

Meddelelsesbogen erstatter elevplanen – update.

  • Der er meget ubekendt endnu, men så snart format m.m. er på plads sendes information ud til skolens forældre. Dog ved vi, at meddelelsesbogen skal indeholde info om dansk, matematik samt barnets alsidige udvikling.

Skoleudviklingssamtaler erstatter kvalitetsrapporten -update.

  • Skoleudviklingssamtaler er mellem skolechefen og andre relevante fra forvaltningen, og skolens ledelse.
  • Det nye er, at skolebestyrelse kan komme med input omkring hvad der drøftes på udviklingssamtalerne og at skolelederen informerer bestyrelsen om, hvad der drøftes med skolechefen. Dog kan medlemmer ikke deltage til i disse samtaler.

Update på de to opslåede stillinger.

Lærke og Emilie er blevet fastansat pr. den 1. september 2022, hvilket blev fejret med kage.

  • Skolen har søgt tilskud til udbedring af forskellige områder på legepladsen. Der er bevilget 178.000 kr. til skolen som vi er i gang med at bruge efter bedste evne.

Forældre:

  • Mobil og skærm på Vilde Vulkaner og i Klub (Jeanette).

Punktet udskydes til næste møde, da Jeanette er fraværende.

Punkt 3 - O/D/B - Årshjul. Gennemgang og revidering af årshjul.

Fra sidste møde. Drøftelse af årshjul.

Ændringer:

  • Gennemgang af skolens testapparat/national test mv. flyttes fra sept. til okt.
  • Trivselsmåling elever flyttes fra sept. Til okt.
  • Meddelelsesbog sættes på i okt.
  • Gennemgang af APV (hvert andet år) og forældretilfredshedsundersøgelsen sættes på i nov.
  • Foreløbig regnskab og budgetopfølgning sættes på i maj.

Punkt 4 – O/D/B – Godkendelse af forretningsorden.

Godkendelse af ændringer besluttet på sidste møde.

Punkt 2 ændres til:

  • På det første møde efter at en nye skolebestyrelse er valgt, konstituerer skolebestyrelsen sig med formand og næstformand.  Valget er gældende for et år og nyvalg sker hvert år på mødet i juni.

Punkt 5 – O/D/B – Budget 2023-26.

Gennemgang af væsentlige elementer i budgettet. Vi har mulighed for at lave høringssvar til budgettet.

Det er et ret omfattende materiale – Kun enkelte dele er relevante for skolen – Bjørn kommer med fokusering af relevante punkter.

Ledelsen foreslår følgende opmærksomhedspunkter:

  • R101 – generel drift.
  • U303 – udvidelse af budget til segregerede elever.
  • Der laves et udkast til et høringssvar som sendes rundt til den øvrige bestyrelse. Deadline for indsendelse af høringssvar er tirsdag den 20. september, hvilket er alt for kort frist.
  • LMU udarbejder høringssvar i kommende uge.

Punkt 6 – O/D – Tilbagemelding fra dialogmøde d. 6/9.

Overskriften var ”Sammen om faglig frihed og kvalitet i skolen” med oplæg fra bl.a. Esbjerg, som har været frikommune.

Deltagere til dialogmøde: Bjørn, Kirstine, Rikke og Mette.

  • Skolechefen fra Esbjerg fortalte om hvordan Esbjerg Kommune det forgange år havde lavet skole med meget store frihedsgrader. Eneste ting fra ministeriet der skulle overholdes, var §1 fra folkeskoleloven.
  • Det var en meget spændende aften og det bliver interessant om der kommer til at ske nyt i Favrskov kommende skoleår.

Punkt 7 – O – Kapacitetsanalyse.

Forvaltning har lavet en analyse af alle 13 skoler i Favrskov, med fremskrivning frem mod 2041. Det ser for nuværende ikke ud til at der bliver behov for tilbygning mv. på vores skole.

  • Analysen gennemgås. Ifølge analysen, bliver der ikke lukket skoler i Favrskov.
  • Enkelte skoler skal bygges ud, men på Bavnehøjskolen skal der ikke ske bygningsmæssige ændringer på baggrund af børnetal. Vi har dog fra skolens ledelse ofte problematiseret, at vi mangler grupperum til både små elevhold samt møder med personale/forældre.
  • En forældrevalgt spørger ind til, om der tænkes i aldersblandede som en løsning på øget børnetilgang på Favrskovskolerne. Ledelsen kan ikke umiddelbart svare på dette spørgsmål.
  • Der blev fra flere sider udtrykt ønske om en udskoling på Bavnehøj. Vi vil gerne beholde vores egne børn i stedet for at sende dem videre til Hadsten Skole.

Punkt 8 – O/D/B – Planlægning og revision af principper mv.

Mette og Bjørn har et forslag om ny procedure.

Pt: er vi i gang med værdiregelsæt – primært antimobbestrategi

  • Bjørn og Mette foreslår, at de før hvert møde udvælger hvilket princip der skal redigeres. De kommer med forslag til om det aktuelle princip skal revideres og forslag til revidering.
  • Bestyrelsen drøfter og godkender enstemmigt Mette og Bjørns forslag.
  • Det er altid muligt at foreslå nye principper. Disse forslag sendes til Bjørn og Mette.
  • Kan vi lave en indsats for at få flere forældre til at læse skolens principper? Vi kunne evt. vedhæfte nyreviderede principper til fredags Nyt fra lederteam og runddele til de førskolerne, når de starter.

Punkt 9 – O/D – Æstetiske læreprocesser.

Besøg på skole i Aalborg – update.

  • Udsættes til kommende møde.

Punkt 10 – O – Kvalitetsrapport for Bavnehøjskolen.

Punkt fra sidste møde: Vi skal ikke længere lave kvalitetsrapport, men vi vil blive målt på elementer fra rapporten. (Det ser ret godt ud for Bavnehøjskolen).

Bjørn giver kort resumé

  • Udsættes til kommende møde.

Punkt 11 – O/D – Lektier på Bavnehøjskolen – lang skoledag.

Punkt fra sidste møde.

  • Drøftelse om lektiemængden fra indskoling til mellemtrinnet, da det er oplevet at lektiemængden er øget en del. Vi har haft 2 år uden orange forløb, hvilket kan have betydet at overgangen er blevet mere markant. Bestyrelsen anbefaler at der er dialog mellem forældrene og de enkelte lærer/pædagogteam omkring lektier, evt. i forbindelse med forældremøde eller kommunikation ud til alle forældre først på skoleåret.

Punkt 12 – O/D – Bevægelse i undervisningen.

Punkt fra sidste møde.

Ledelsen giver tilbagemelding baseret på input fra personalegruppen – hvor gode er vi (skolen) til at være kontinuerligt opmærksomme på at inkludere bevægelse i undervisningen? Videndeles der på tværs af årgangsteams?

  • Udsættes til kommende møde.

Punkt 13 – Evt. (ingen beslutningspunkter under eventuelt).

  • Det opleves af møderne er for presset og at vi ofte ikke når alle punkter. Vi kan evt. planlægge et ekstra møde eller forlænge de allerede planlagte møder med 15-30 min. Vi tager en beslutning på kommende møde.

Ønskeliste til kommende møder:

  • Antimobbestrategi – punkt som skal på, når medarbejderne har arbejdet med det, og når udvalget herefter er mødtes
  • Tilse det nye H/D lokale?
  • Digital dannelse på sociale medier for børn under 13 år (Kirstine – fra mødet i juni)