I perioder tilbyder vi ture ud af huset i SFO-tiden. Turene går primært til nærområdet og kan være forbeholdt specifikke årgange. Der er ingen tilmelding til turene, de børn der har lyst tager med.
Formål:
- Vi ønsker at børnene bliver trygge i at færdes i nærområdet.
- Vi ønsker at børnene får kendskab til lærende, sjove og fantasifulde lege i skoven, på plænerne og på områdets legepladser.
- Vi ønsker at børnene får relationer på tværs af alder og køn.
- Vi giver børnene kendskab til andre institutioner i nærområdet, f.eks. tennisbanen og spejderhytten.
Eksempler på aktiviteter:
- Tur til nærområdets legepladser.
- Plat og krone tur. Lad mønten bestemme om vi går til højre eller venstre.
- Tur til skrænten og/eller skoven, enten for at lege eller være nysgerrig på naturen.
- Tur til Sløjfen, aktiviteter inde i Sløjfen og udenfor på pladsen.
- Tur spejderhytten.
- Tur til tennisbanerne.
Regler på ture ud af huset:
- Vi følger de almindelige trafikregler.
- Vi følges ad hele vejen. På stier må man gå i forvejen, men ikke længere end man kan se og høre den voksne.