Deltagere: Frederik Spangsberg Nielsen, Thomas Priskorn, Tjalfe Stenild Arnstrup, Stine Schaal-Jensen, Astrid Hougaard Oue, Kim Ngan Ngo Mikkelsen Christina Hald Bramsen, Tine Nørgaard, Bjørn de Place, Heidi Olsen
Fraværende: Rikke Nygaard
D: Drøftelse
B: Beslutning
O: Orientering
Punkt 1 – Godkendelse af dagsorden.
Der flyttes lidt om i dagsorden.
Punkt 2 – O/D – elevråd
Der har været møde nr. 2. På asfaltbanen er der blevet tegnet op og på legepladsen ordnet fodboldmål på baggrund af ønsker fra elevrådet.
Til næste bestyrelsesmøde vil elevrådet være repræsenteret.
Punkt 3 – O/D – Nyt fra skole, forældre og skoleleder og skolebestyrelsesformand.
Forældre: Lån af telefon i SFO-tiden (en enkelt forældre har henvendt sig). – udsat fra sidste møde.
Der er evalueret på tiltaget og resultatet blev at det fortsætter. Skoleledelsen har konkluderet på baggrund af input fra pædagogernes evaluering:
Ro over de børn der tidligere brugte megen energi på at få legeaftaler.
Flere forældre har henvendt sig og fortalt, at de er glade for, at de ikke bliver forstyrret på arbejde. Flere forældre oplevede, at det var svært at sige nej i tlf.
Flere børn laver legeaftaler hjemmefra.
Mere tid/ro til pædagogerne. Bruges f.eks. til at spille med børnene.
Generelt ringer tlf. mindre. (Forældre ringer ikke tilbage på ubesvaret legeaftaleopkald).
Børnene accepterede hurtigt de nye regler.
Tidligere skulle der ofte trøstes børn, hvis de havde fået nej fra mor/far.
Der er mere leg i sfo.
Opsynspligt i undervisningstiden. For eksempel i forhold til elever udendørs – udsat fra sidste møde.
Der skal være et fornødent tilsyn. Det kan enten være ledelsen eller personalet der holder opsyn.
Mellemform på mellemtrinnet, pauseplads i klasserne, på kontoret, eller i tilstødende lokaler.
Skolens ledelse varetager denne opgave omkring tilsyn, der er intet princip på skolen vedr. tilsyn.
Skolen
Personalesituation
Pernille er udlånt til en anden skole, indtil videre indtil jul, men med mulighed for forlængelse.
Jon som er uddannet pædagog, er blevet fastansat på Bavnehøjskolen efter et års midlertidig ansættelse.
Bjørn har undersøgt hvad eleverne har adgang til på deres Chromebook. Herunder også dilemma vedr. gæstelogin.
Eleverne i Favrskov Kommune har adgang til alle sider på internettet undtagen TikTok og YouTube.
Med gæstelog-in er der ingen begrænsninger. Koden til gæstelog-in var almindelig kendt blandt elever og var udleveret af personale til elever på Bavnehøjskolen.
Gæstelogin er efter en forældrehenvendelse blevet ændret og vil fremover være hemmeligt for eleverne.
Den Chromebook eleverne låner fra 3. årgang, må de gerne efterlade på skolen.
Et forældrepar efterlyser svar på henvendelse vedr. internetadgang. Svaret er givet umiddelbart efter sidste skolebestyrelsesmøde.
Stor tilfredshed fra forældregruppen, at der er blevet taget hånd om udfordringer med gæstelogin.
Formand/skoleleder
Økonomi Frederik og Bjørn har gennemgået budgetopfølgning pr. oktober.
I dette skoleår spiser vi lidt at det kumulerede underskud bl.a. grundet færre vikartimer, så vi er på rette vej.
Punkt 4 – O/D - Dialogmøde 5/11
Rikke og Bjørn deltog. Emnet var kvalitetsprogrammet – hvad er vigtigt for Bavnehøjskolen?
Vi tager punktet på næste møde hvor Rikke er til stede.
Punkt 5 – O – Kost
Oplæg fra Thomas på baggrund af henvendelse fra forældre på 3. årgang, da børnene oplever at have 15 minutter eller mindre til den store madpakke og ”10-mad” skal spises ude mens man leger.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der skabes en hyggelig kultur omkring alle måltider, der luftes ud, lærermateriale pakkes væk.
En rapport fra Aarhus universitet anbefaler at prioritere måltiderne i skolen som alt andet undervisning, og anbefaler at der skabes et roligt rum samt afsættes 30 min til måltid.
Eleverne bliver sundere hvis måltiden prioriteres.
Skolemaden en del af finansloven, så alle elever får en sund og nærende frokost. Det anbefales at der er ro under spisning.
God grund til at genbesøge spisesituationen, evt. ved en arbejdsgruppe som kunne vende tilbage med et forslag til skolebestyrelsen.
Medarbejderne oplever at flertallet af børnene er færdige med at spise efter 15 min. Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen er ikke enige. Måske børnene har lært at skynde sig unødigt? Forældrerepræsentanterne mener også at en del børn kommer hjem med mad de ikke har fået spist
Vigtigt at skabe gode rammer omkring spisesituationen.
Punktet tages op igen på kommende møde, da vi har behov for mere tid til drøftelser.
Punkt 6 – julefrokost
Lækkerier fra Skafferiet
Tak for mad, det var lækkert 😊
Punkt 7 – O/D - Forældrehenvendelse ang. trivsel (Stine)
Der er kommet en del henvendelser omkring trivsel på en enkelt årgang. En bred forældregruppe udtrykker bekymring.
Stine fremlægger overordnet, hvad henvendelserne handler om og at flere forældre ikke føler sig taget godt imod af skole ved kontakt
Da flere henvendelser handler om episoder i frikvarterer og Klub har forældrerepræsentanterne lavet et udkast til et princip for tilsyn i frikvarterer de ønsker skal gennemgås og debatteres. Skolebestyrelsen blev enige om at behandle forslag til nyt princip på et kommende møde.
I forbindelse med debat om henvendelse kom nedenstående frem:
Pauser: Det er vigtigt med tilstrækkeligt tilsyn i pauserne og at tilsynet kommer rundt på hele arealet. Ledelsen kan med fordel genbesøge regler om ydre rammer for hvor der må tages ophold, sammen med samtlige klasser.
Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen ønsker fokus på skolens principper, da det er dem de skal føre tilsyn med. Stine fremhæver også, at der mangler nogle lovpligtige principper. Skoleledelsen mener ikke der mangler principper og Bjørn kræver dokumentation. Den er efter mødet sendt til hele skolebestyrelsen. Der er stadig efter mødet uenighed blandt skoleledelse og forældrerepræsentanter.
I forbindelse med den aktuelle henvendelse omkring en enkel årgang, er ledelsen i dialog med enkelte forældre og forældrerådet.
Forældrerepræsentanter spørger ind til, hvordan skolen i praksis vurderer, hvad der er mobning og hvor ofte dette er relevant. Bjørn redegør for en praksis, og beretter at det er ham, der ved henvendelser vurderer om noget er mobning.
Drøftelse om hvor grænsen er mellem drilleri og mobning og hvem der har ansvar for at igangsætte problemløsning. Forslag om at genbesøge antimobbestrategien?
Skolebestyrelsen skal huske den gode og anerkendende tone. Alle er enige om, at vi arbejder mod de samme mål, nemlig en god skole hvor alle børn trives.
Ledelsen vil give sig i kast med et skriv til alle forældre omkring forældrerådenes rolle og muligheder. Herunder også en præcisering i forhold til, hvordan vi alle kan bidrage til den gode kommunikation
Det foreslås, at vagterne kan benytte refleksveste og/eller der indsættes en ekstra vagt på i pauserne.
Stine har lavet et forslag til princip for frikvarter, det foreslås at det tages op, men vi nåede det ikke.
Forslag til nyt format for dagsorden (Stine)
Udsættes til næste møde.
Punkt 8 – O/D - Opfølgning på oplæg af Aida Bikic.
Hvor er vi i processen, tanker på bagkant af oplæg.
(Henvendelse fra Stine- Jf. alles opdaterede grundlag skal vi tage stilling, hvorvidt vi vil fastholde nuværende regler for brug af skærm i fx Klub eller midlertidigt beslutte noget andet (foreslår at behandling af princippet først tages næste år)
Det mener ledelsen.
Udsættes til næste møde.
Punkt 9 – O/B – Input til skoleudviklingssamtale.
I år vil vi have fokus på fravær – planlagt fravær. Vi ønsker input til, hvad bestyrelsen tænker om dette emne?
Ok hvis man prioriterer at komme på ferie med sine børn. Dog forskel på at holde1 ferie eller 3 om året.
Er emnet vigtigt nok til skoleudviklingssamtale?
Dialog på baggrund af det enkelte barn.
Vigtigt med dialog. Hvis skolen begynder at afvise ekstraordinært fravær, så vil ulovligt fravær formentlig stige.
Husk at henstille til at forældrene holder sig orienteret via ugeplanen. Måske skal der være en generel udmelding.
En idé til forældremøder: Drøftelse om planlagt fravær og hvad det betyder for fællesskabet.
Fra næste skoleår kan der komme en repræsentant med fra skolebestyrelsen til skoleudviklingssamtalen.
Punkt 10 – O/D – Trivselsmåling og APV
Der har været afholdt trivselsmåling og APV blandt alle medarbejderne på Bavnehøjskolen. Bjørn fortæller om målingen.
Udsættes til næste møde.
Punkt 11 – O/B – Plan for revidering af principper - Fra møde foregående skoleår
Det er angivet, hvornår de sidst er revideret, og forslag til prioriteret rækkefølge for revidering.
Værdiregelsæt april 2023 4
Antimobbestrategi april 2023 5
Brug af mobiltelefoner april 2023 5
Den åbne skole januar 2021 2 tjek 2024
Klassedannelse til 3. årgang januar 2021 3
Skolehjemsamarbejde sept-nov. 2021 2 tjek
Klub og SFO januar (2019)2021 3
Trafikpolitik marts 2020 1 tjek 2024
Forretningsorden oktober 2022 1 tjek 2024
Vi skal beslutte hvordan og hvornår vi reviderer de 2 principper. Principperne er ikke vedlagt af hensyn til mængden af læsestof. Gør jer evt. tanker om dette, samt om du har lyst til at være med i muligt udvalg, forud for mødet.
Klassedannelse til 3. årgang januar 2021
Klub og SFO januar (2019)2021
Udsættes til næste møde.
Punkt 12 – Evt.
Overvejelser omkring hvorvidt vi skal have et ekstra bestyrelsesmøde.