Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 03.03.2021

Deltagere: Vagn Jensen, Mette Presser, Kirstine  Frøsig Pedersen, Nanna Holt Jessen, Rikke Nygaard, Niels-Søren Bøgh, Connie Goosmann, Christina Hald Bramsen, Bjørn de Place, Pernille Rømer Møller.

Afbud: Mia Nørlund Jensen, Heidi Olsen.

Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen, mødet holdes virtuelt.

D: Drøftelse

B: Beslutning

O: Orientering

Punkt 1 - O - Nyt fra elever

Til referat:

Der er intet nyt fra elevrådet, da vi pt. ikke har et (grundet restriktionerne).

Punkt 2 - O - Inkluderende fællesskaber

Præsentation af vores nye ressourceperson.

Til referat: 

  • Laina er ansat ved PPR som faglig ressourceperson, og er tilknyttet Bavnehøjskolen og Idrætsbørnehuset Bavnehøj for indeværende kalenderår. Målet er at mindske segregering af børnene. Flere børn skal gå i skole lokalt, trives og være i god udvikling.
  • Projektet er inspireret af Tomas Nordahl (norsk professor i pædagogik).
  • Vi har et tættere samarbejde med Idrætsbørnehuset Bavnehøj, end vi tidligere har haft. Der er etableret en Bavnehøjklynge ifm. dette samarbejde.
  • Vi ønsker at styrke og udvikle Mellemrummet (Et tilbud til de elever som har brug for en særlig indsats, og som har brug for et andet fællesskab nogle timer om dagen) og Dansk som andetsprog (DSA) på Bavnehøjskolen.
  • Laina hilser samarbejdet med forældrene i skolebestyrelsen velkomment.

Spørgsmål:

  • Uddybning af Mellemrummets funktion og vores ønske om dets udvikling.
  • Er målet færre elever i specialtilbud? Ja.
  • Uddybning af fællesskabet/ helheden i forhold til klassen.
  • Klyngemøder: Hvem deltager? Foruden Laina er det lederen af Idrætsbørnehuset Bavnehøj, områdelederen, dagplejelederen, skolelederen og skolens afdelingsleder, der deltager. Bjørn er Klyngens formelle leder. Til sidste møde inviterede vi et par medarbejdere med.
  • Har vi børn, der trods forskellige pædagogiske tiltag og indsatser, alligevel ikke kan være i/deltage i skolen? 
  • Betoning af samarbejde mellem forældre og skole – hvordan skal vi lykkes endnu bedre med det?
  • Vi går fra at have ”tavs viden” i forhold til det, vi gør på Bavnehøjskolen. Ved hjælp af Lainas indsats bliver det muligt at synliggøre, det, vi gør.
  • Vi mødes i Bavnehøjklyngen hver 2. måned, så vi har tid til at afprøve.
  • Uddybning af DSA-indsatsen. Forebygge og støtte. 
  • Hvordan inkluderer man som forældre de to-sprogede børn og deres forældre bedst? 
  • Har I ansatte ressourcepersoner i kommunen et samarbejde? Ja, der er et tæt samarbejde.

Punkt 3 - O - Nyt fra forældre og skole

  • Ros for genopstart efter nedlukning med fokus på det sociale.
  • Hvad sker der med orange forløb? Forhåbentlig kan vi køre orange forløb hver dag i 2 lektioner fra 1. april. Det afhænger af retningslinjerne – om vi må blande eleverne på tværs af klasserne. Det er en lille årgang, så vi arbejder på en model, hvor børnene er én stor klasse med et vist antal dobbeltlektioner/ ekstra ressourcer. Således beholder børnene deres relationer. 
  • Kommunikationen på Aula: det er forskelligt, hvad der kan ses. Og så kommunikeres der forskelligt i personalegruppen. Kunne vi ensrette det noget mere? Nogle ting på app’en giver notifikationer – andet gør ikke. Ledelsen drøfter løbende vores kommunikation med skolens medarbejdere.
     

Punkt 4 - O/D - Dialogmøde med BSU

  • Bjørn orienterede om dialogmødet med skolebestyrelsesformænd, skoleledere og forvaltning. Mødet omhandlede mest kommunikation og information til kommunens borgere. Det er vigtigt, at der gives aktuelle beskeder fra skolen til forældrene.
  • Niels Søren fortalte om forholdet mellem behov for hjælp kommune og region imellem.
  • Der kommer et dialogmøde, hvor byrådet også deltager.
     

Punkt 5 - O/D/B - Principper til godkendelse

Princip for brug af Mobiler på Bavnehøj - princippet er gennemgået ved sidste møde i 2020, og skal godkendes.

  • Punktet er udskudt til næste møde.

Punkt 6 - O/D/B - Nye principper til gennemgang

Princip for skole /hjem samarbejde

  • Forslag om at kigge yderligere på Forældre og Skoles hjemmeside, hvor der står flere vigtige principper i forhold til skole/hjemsamarbejdet. Kan vi lade os inspirere?
  • Når samarbejder kører af sporet, skal vi så skrive noget om, hvordan vi genetablerer det. Gensidigt ansvar.
  • Skole-og forældreansvar er skrevet i forskellige sprog. Kunne vi beskrive det mere?
  • Vi skal tilstræbe at princippet ikke bliver for langt.
  • Skal vi indsætte en overskrift med ”Fælles ansvar for skole og forældre”, hvor vi beskriver konfliktløsning?
  • Vær opmærksom på at få skrevet i positive vendinger.

Udvalg som revidere princippet: Mette, Rikke og Bjørn

Princip for inkluderende fællesskaber

  • Udsættes til næste møde

Punkt 7 - O/D - Løst og fast

Delvis genstart af skolen, hvordan har vi brugt de input vi har fået fra de forskellige aktører
aktuelt omkring retningslinier, testning mv.

  • Den delvise genåbning har vi fået god respons på. Vi har forsøgt at tilgodese nogle af de praktiske fag på alle årgange.
  • Skoledagens længde for 0. – 4. klasse er lidt kortere end normalt, for i stedet at tildele flere to-lærer timer. Der har været og er meget fokus på trivsel. 
  • Der har været enkelte børn, for hvem det har været svært at komme tilbage.
  • Det er nødundervisning frem til sommerferien.
  • Klubtilbuddet er populært. Det kan mærkes, at der er begrænsninger i forhold hvad de må og ikke må i sfo/klub. 
  • Forudsigeligheden pga. Covid restriktioner (man skal blive med sin klasse i et bestemt område i sfo/klub gør godt for nogle børn.

Punkt 8 - O/D/B - Årsmøde

Vi skal have aftalt rammerne for mødet. Der er ikke valg i år.
Ideer:

  • Beretning fra formand
  • Virtuelt møde?

Bjørn og Vagn aftaler nærmere og informerer den øvrige bestyrelse efterfølgende.

Punkt 9 - O/D- Forældrehenvendelse

  • Vi har i ganske få tilfælde sendt et barn hjem pga. uacceptabel opførsel. Det har en signalværdi over for både det hjemsendte barn og de andre børn. I forhold til børn med diagnoser, ved vi godt, at det gør situationen ekstra vanskelig.
  • Hvordan kommer barnet tilbage i klassen? Barnet møder ind på kontoret den følgende morgen sammen med forældrene. Her får man talt om episoden og aftalt, hvornår og hvordan man kommer tilbage til klassen. Hvis det er muligt, deltager en af barnets lærere. Hvilke procedurer vi følger skal fremgå tydligere i vores værdiregelsæt.
  • Præcisere hvad der sker i krisesituationer (vold, trusler, slag). 
  • Vigtigt at se på hvad der udløser så voldsom en krise/reaktion hos et barn.
  • Kunne Laina inddrages?

Punkt 10 - Evt.

Desværre nåede vi ikke punktet.