Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 27.02.2024

Deltagere: Frederik Spangsberg Nielsen, Vagn Jensen, Thomas Priskorn, Kirstine Frøsig Pedersen, Tjalfe Stenild Arnstrup, Rikke Nygaard, Stine Schaal-Jensen, Bjørn de Place, Pernille Rømer Møller, Heidi Olsen.

Fraværende: Christina Hald Bramsen, Laura Møberg.

D: Drøftelse

B: Beslutning

O: Orientering

Punkt 1 – O/D - Elevråd. 

Elevrådet deltager ikke i aftenens møde. Hjælpepatruljen begynder igen når førskolerne begynder fredag den 1. marts. Hjælpepatruljen er til stede i pauserne og hjælper med at sætte plaster på og igangsætte lege. Konfliktløsning klares stadig af gårdvagten.

Punkt 2 – O/D - Nyt fra skole, forældre og skoleleder og skolebestyrelsesformand 

Skole: 

Vi har kåret en vinder af hvordan vores regnbuebænk skal males. Alle børn på skolen, har malet et forslag, seks forslag var taget ud til afstemning og en vinder blev fundet. Vinderen kom fra 4.a og udover æren af at hendes bænk bliver til virkelighed, vandt klassen diverse spil.

Milla 6.a og Bjørn har deltaget i et møde i samarbejdsforum med børn og skoleudvalget, det sidste møde deltog Bjørn i alene.

Kommende møde i maj kommer til at handle om Fællesskaber.

Drøftelse omkring elevfravær og hvor stor udfordring det er på Bavnehøjskolen, samt hvad vi kan gøre for at sænke fraværet blandt eleverne. Punktet bliver prioriteret på kommende bestyrelsesmøde. Evt. med deltagelse af en fraværskonsulent. 

Kommende førskolegruppe – lidt om indsatsen for at fortælle om vores aldersblandede indskoling til kommende førskole forældre. Herunder også hvordan vi forbereder modtagelsen af de mange førskolebørn.

Vi modtager 48 nye børn den 1. marts. Da klasseloftet i indskolingen samtidig er faldet skal vi have åbnet en ekstra skovhusklasse. Skolens øvrige forældre orienteres i uge 10.

Datatilsynet. Påbud til 52 kommuner for brug af officepakken (Google drev mv.). 

Favrskov er en af de 52 kommuner og der arbejdes pt. hårdt med at finde en løsning. 

Forældre:

Skoleleder/formand: 

Frederik har deltaget i dialogmøde med andre bestyrelsesformænd fra andre skoler i landet.

På dialogmødet blev det diskuteret hvordan man kan hverve nye medlemmer til bestyrelserne.

Punkt 3 – O/D – Princip for åben skole

Samarbejde med billedskole mv.

Frederik og Bjørn indstiller til godkendelse af princip

På næste møde behandles princip om skole-hjem-samarbejde (princip er lavet med ”delprincipper). Her er arbejdsgruppen: Kirstine, Frederik, Stine og Bjørn

Arbejdsgruppen retter princippet for åben skole til på baggrund af aftenens drøftelser. Princippet er herefter godkendt. 

Bjørn indkalder arbejdsgruppen til møde med henblik på at revidere princip for skolehjem-samarbejde.

Punkt 4 – O/D – Tilsyn lokaler

Vi går en tur i Naturhuset.

Punktet udsættes.

Punkt 5 – O/D – Forberedelse af årsmøde og valghandling

Valg af nye medlemmer. Der er følgende muligheder i forhold til valg:

  1. Ved fremmøde på årsmøde

  2. Elektronisk (AULA) samt brevstemme

  3. Kombination af de 2 ovennævnte

Frederik og Bjørn indstiller til at vi benytter valghandling 1

Valgmateriale skal sendes ud på aula. Der stemmes ved fysisk fremmøde på kontoret i en uge op til årsmøder.

Efter en del drøftelser besluttes det at valghandling 1 ikke bør vælges. Bjørn laver et præcist forslag til kommende bestyrelsesmøde samt et forslag til dato fra årsmødet. 

Forberedelse af årsmøde: hvilken dato?

Bjørn kommer med forslag til dato.

Foreløbig dagsorden:

  • Frederik laver årsberetning.

  • Bjørn uddyber og fortæller lidt om Bavnehøjskolen lige nu.

Valghandling – Vagn, Rikke og Kirstine er på valg.

Punkt 6 – O/D – Dispensation klassestørrelse 6. årg.

Ledelsen overvejelser er vedlagt. Bestyrelsen skal komme med kommentarer/udtalelse til disse tanker. Klassen har kørt med dispensation 28-30 elever fra 3. årgang.

Skolebestyrelsen beslutter at vi søger dispensation for kommende 6. årgang således at klassen kan fortsætte som nu.

Punkt 7 – O/D – Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtale - fortsat

  • Hvad er en skoleudviklingssamtale

  • Udgangspunktet for problemformuleringen er læringsmiljøer for de børn, der er udfordrede.

  • Hvordan inddrager vi eleverne/forældrene?

Bjørn fortæller skoleudviklingssamtalen og hvordan det foregår i Favrskov kommune.  

Punkt 8 – Evt.

Kan crosserne blive kørende igen?

Ledelsen har tidligere skrevet ud til forældrene omkring udfordringer med Smartwatchs. Har det haft en effekt?

Er der retningslinjer for film i skolen?