Deltagere: Frederik Spangsberg Nielsen, Thomas Priskorn, Tjalfe Stenild Arnstrup, Stine Schaal-Jensen, Christina Hald Bramsen, Tine Nørgaard, Bjørn de Place, Heidi Olsen.
Fraværende: Rikke Nygaard, Astrid Hougaard Oue, Kim Ngan Ngo Mikkelsen.
D: Drøftelse
B: Beslutning
O: Orientering
Punkt 1 – O/D - Elevråd.
Christina er ny kontaktperson for elevrådet.
Første møde er afholdt og det var et meget positivt møde. Elevrådet ønsker at fastholde hjælpepatruljen og idrætsmodulet for mellemtrinnet anden sidste dag før sommerferien.
Elevrådet havde lidt forskellige ønsker til indkøb. Ønskerne vurderes af ledelsen samt Christina.
Punkt 2 – O/D – Nyt fra skole, forældre og skoleleder og skolebestyrelsesformand.
Forældre: Lån af telefon i SFO-tiden (en enkelt forældre har henvendt sig).
Udsættes til næste møde, da den der har modtaget henvendelsen, er fraværende til dagens møde.
Opsynspligt i undervisningstiden. For eksempel i forhold til elever udendørs
Udsættes til næste møde, da den der har modtaget henvendelsen, er fraværende til dagens møde.
Skolen: Vi har søgt og fået midler til morgensang fra Statens kunstfond. Kommunikation fra skoleledelsen. Vi har et par andre ansøgninger undervejs.
Pengene skal bruges til opgradering af musikinstrumenter samt personaletid. Begge dele er med henblik på morgensang.
Der er også søgt penge til et andet projekt, hvor skolen vil arbejde entreprenant med anderledes pausetilbud, som ville kunne sættes i stedet for eksempelvis pause med skærm. Der er ansøgningsfrist d. 23/11, så vi venter spændt på svar.
En ansøgning til Nordea Fonden er blevet afvist.
Formand/skoleleder: Dialogmøde d. 5/11 i Inside med Andreas Rasch. Emnet er kvalitetsprogrammet der er fremlagt af ministeriet. Invitation følger.
Alle er velkommen. Meld tilbage til Bjørn senest den 1. november hvis man ønsker at deltage. Bjørn sender lidt info rundt om emnet.
Opfølgning på høringssvar
Dejligt at pengene til folkeskolen blev tredoblet efter vores og andres høringssvar. Legepladspuljen er ligeledes forhøjet.
Punkt 3 – O/D - Oplevelser som kontaktperson fra SB
Hvordan er I blevet modtaget?
Er der noget vi kan gøre anderledes?
Videndeling – gode tips og tricks
Stines PP er brugt med succes flere steder. Det er ofte korte oplæg fra bestyrelsesrepræsentanten. Vi ønsker at gøre det bedre og evt. mere målrettet til de enkelte årgange.
Stine har indhentet data vha. spørgeskema fra 3. årgang, omkring forældrenes ønsker til skolebestyrelsen. Vi arbejder videre med data i skolebestyrelsen.
Punkt 4 – O/D/B - Princip for skole/hjem samarbejdet
Godkendelse er udsat fra sidste møde - Udvalget har redigeret de sidste 2 principper vedr. skole/hjem samarbejdet.
Forældremøder
Skole/hjem samtaler
De to principper indstilles til godkendelse af bestyrelsen.
Principperne godkendes og gemmes på hjemmesiden snarest.
Punkt 5 – O/B - Forretningsorden og årshjul.
Godkendelse af forretningsorden på baggrund af de drøftelser vi havde på sidste møde- opmærksomhed omkring fuldmagter.
Forretningsorden godkendes og gemmes på hjemmesiden snarest.
Årshjul- til godkendelse – opmærksomhed på placering af årsmødet. Fra sidste møde – skal det være i starten af skoleåret eller i slutningen.
Der er enighed om, at årsmødet fortsat skal afholdes i foråret.
Årshjulet godkendes.
Punkt 6 – O/D – Økonomi.
På baggrund af budgetopfølgning her i oktober gives status.
Udsættes til kommende møde.
Punkt 7 – O/D – Temadrøftelse. Skærm og mobiler i skolen.
Forældrehenvendelse:
Drøftelse om forældrehenvendelse vedr. skolens brug af Chromebooks og elevernes adgang til internettet.
Skolen undersøger hvilke hjemmesider der er adgang til via Chromebook.
Bjørn fortæller om hvordan vi er startet op på skolen.
Drøftelse af hvordan vi inddrager alle i processen, med fokus på den fælles ramme.
Aida Bikic er inviteret til at holde oplæg for alle medarbejdere onsdag d. 6/11. Som medlem i skolebestyrelsen er I også velkomne.
I september blev emnet behandlet på personalemøde og i skolens medarbejderudvalg. I november inviteres bestyrelse og medarbejdere til oplæg (se ovenfor). Herefter samler ledelsen op og der sættes fælles rammer som kommunikeres ud til forældrene og personale. Princip for mobiltelefon revideres i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen foreslår at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere og forældre.
Punkt 8 – Evt.
Det ønskes at første punkt på dagsordenen, fremover hedder; gennemgang af dagsorden.