Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 30.11.2021

Deltagere: Vagn Jensen, Mette Presser, Kirstine  Frøsig Pedersen, Nanna Holt Jessen, Rikke Nygaard, Jeanette Bachmann, Niels-Søren Bøgh, Connie Goosmann, Christina Hald Bramsen, Bjørn de Place, Pernille Rømer Møller, Heidi Olsen.

Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen.

D: Drøftelse

B: Beslutning

O: Orientering

Punkt 1 - O - Nyt fra elever

Elevrådet har ikke været samlet siden sidste bestyrelsesmøde.

Punkt 2 - O - Nyt fra forældre og skole 

Skole:

  • Efter nytår får vi en pædagogisk assistent elev i Skovhuset frem til sommerferien.
  • Vi får en ny medarbejder i SFO, der skal i virksomhedspraktik. Hun vil primært komme til at være i Mesterværket 2 dage om ugen.

Tilbagemelding i forhold til tid til spisning:

  • Alle Skovhusklasser bruger mere end et kvarter på at spise i klasserne. Dette er eksklusivt håndvask. Der er stadig mulighed for at spise i fællesrummet efterfølgende. Vi kan evt. beskrive realiteterne i ”Nyt fra ledelsen” og evt. behandle det i LMU.
  • Ledelsen drøfter løbende med medarbejderne, om der bør justeres på tiden til spisning, og der vil blive givet udtryk for, at nogle forældre er bekymrede for, om der er nok tid til spisning.

Skolens beslutning i forhold til elevplaner og nationale test. Herunder tilbagemelding til forældre:

  • Udsættes til næste møde.

Elevfravær: herunder skolens ansvar og muligheder - fx. Hjemmeundervisning af elever:

  • Udsættes til næste møde.

Covid-19: herunder smittesituation, skolens og forældrenes ansvar:

  • Bjørn har orienteret alle forældre i dag med faktuelle tal vedr. Coronasituationen på Bavnehøjskolen. Vi følger retningslinjerne ret stringent og informerer i de klasser, hvor der er smitte.

Forældre:

Hvordan får vi forældre informeret alle forældre i klassen omkring arrangementer - Fx. to-sprogede elever:

  • Bed om hjælp hos de respektive klasselærere, kontakt en i ledelsen eller giv den pågældende elev en kuvert med hjem, hvis der ikke kan etableres kontakt på Aula. Punktet kan med fordel tages op på forældremøderne til efteråret.

IT dannelse. Hvordan arbejder vi pt. med det på Bavnehøjskolen:

  • Vi beskæftiger os jævnligt med elevernes færden på nettet og reagerer, når der er noget vi ikke vil acceptere. Vi er ved at uddanne to medarbejdere til ”dit liv på nettet”; en i Skovhuset og en på Mellemtrinnet.

Bavnehøjskolen efter weekender (ølflasker, snus mv.):

  • Vi oplever efter nogle weekender, at der ligger knuste glasskår mm. Vores pedeller er gode til at komme rundt og rydde op mandag morgen. Hvis det er for voldsomt, melder vi det til politiet. Er der så højt musik, at det generer naboerne, vil ledelsen gerne have besked. Der kan evt. tages kontakt til Natteravnene, for at få dem til at rundere på Bavnehøjskolen.
  • Hvis vi oplever, at skolens område er efterladt uacceptabelt, skriver vi i ”Nyt fra ledelsen” den følgende fredag og orienterer alle forældre derom med en opfordring til at gå forbi skolen i løbet af den kommende weekend.

Input fra Rikke som oplæg til diskussion om indhold ved fremtidige møder:

  • Der ønskes mere information om, hvad der foregår og hvad der rører sig i dagligdagen.
  • Vi forsøger med en ”ønskeliste” som et separat dokument, hvor vi kan skrive ind, når vi finder noget, der kræver mere tid og som vi kan gå i dybden med. Skriv til både Bjørn og Mette, hvis du har noget, du ønsker at drøfte.
  • Vi skal have en opmærksomhed på opfølgning fra de sidste møder.
  • Der efterlyses generel tilgængelig information på skoleområdet fra kommunal side.

Punkt 3 - O / D / B - Revision af principper

Godkendelse af alle principper for skole/hjem samarbejde (de 2 sidste):

  • Godkendt. Ledelsen skriver ud til personale og forældre, når vi godkender principper i skolebestyrelsen.

Punkt 4 - O / D  - Kommunikation ml. skole og hjem

Hvordan arbejder skolen med dette - henvendelse fra Vagn

  • Vi havde en fælles drøftelse om kommunikationen mellem skole og hjem. Tillid mellem de to er afgørende. Vi har haft et personalemøde, hvor emnet kommunikation var på dagsordenen.

Punkt 5 - O / D - Støtte til udfordrede elever

Er der evt. en særlig udfordring i forhold til de store klasser?

  • Udsættes til næste møde.

Punkt 6 - O / D - Opfølgning trivselsmåling

Vha. hjemmeside, kan man finde gode redskaber til at følge trivselsmåling. Ide - kan evt. bruges ved forældremøder.

  • Bjørn viser på skolens hjemmeside hvor man kan finde data omkring skolen. F.eks. kompetencedækning, elevfravær og trivselsmåling.
  • Tilbagemelding fra skovhuset om hvilke områder fra trivselsmålingen der arbejdes videre med.

Punkt 7 -  Skolen er vært og der hygges med julefrokost.

Punkt 8 - O / D - Gennemgang af testapparat - fra sidste møde.

Skolens testapparat gennemgås af ledelsen:

  • Udsættes til næste møde.

Punkt 9 - O / D - Dialogmøde med andre bestyrelser.

Tilbagemelding fra deltagere til bestyrelsen. Bl.a. med oplæg af Jørn Nielsen.

  • Udsættes til næste møde.

Punkt 10 - O / D - Mellemrummet.

Hvad er mellemrummet? Tankerne bag? Hvilke tiltag har vi taget mv. Tilsyn - vi går en tur i “mellemrummet”. Hvilke resultater ser vi allerede nu.

  • Udsættes til næste møde.

Punkt 11 - O / D - økonomi.

Budgetopfølgning - “hvor peger pilen hen?”

  • Udsættes til næste møde.

Punkt 12 - Evt.

  • Referatet på hjemmesiden er ikke letlæseligt. Kan vi gøre noget ved layoutet?
  • Jørn Nielsen kommer til april og laver oplæg for personalet.