Princip for den åbne skole på Bavnehøjskolen
Formål:
Bavnehøjskolen som åben skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan for eksempel være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne eller lokalarkivet.
Den åbne skole skal gennem samarbejde med det omgivende samfund (lokalt og nationalt), højne trivslen, motivationen, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne.
Den åbne skole skal ligeledes styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder.
Mål:
Fremme aktiviteter i samarbejdet mellem skole og samfund, som bidrager til at opfylde Folkeskolens formål.
Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og samfund tager udgangspunkt i elevernes interesser og motivation.
Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og samfund består af aktiviteter i den daglige undervisning.
Det tilstræbes, at samarbejdet med musik-, kunst- og kulturskoler bidrager til at udvikle skolens musik og billedkunstundervisning.
Det tilstræbes, at samarbejdet med de lokale idrætsforeninger styrker elevernes mulighed for at dyrke idræt og giver eleverne en større indsigt i variationen af idrætsgrene og lyst til deltagelse i det lokale idrætsliv.
Det tilstræbes, at samarbejdet med erhvervslivet styrker elevernes evne til innovation og iværksætteri samt deres uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Det tilstræbes at forældre på Bavnehøjskolen kan bidrage til forståelsen af samfundet (lokalt og nationalt).
Aktiviteterne i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund er organiseret efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever.
Princippet er drøftet og godkendt i skolebestyrelsen februar 2024.