Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for kommunikation mellem skole og hjem

Bavnehøjskolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem

Formål:

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene samarbejder om det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives optimalt og får det største faglige udbytte.

  • Princippet skal fremme en anerkendende, tillidsfuld og åben kommunikation mellem skolens personale, forældre og elever. 

  • Princippet er udarbejdet til gavn for både elever, forældre og skolens personale. 

  • Princippets afsnit om kommunikationsregler har til formål at tydeliggøre, hvordan kommunikationen, herunder kommunikation på Aula, bedst foregår mellem skole og hjem.

Kommunikationsregler:

  • Hold en god og respektfuld tone

  • Vær saglig og konkret

  • Undgå personlige angreb

  • Aula er til korte beskeder af informativ art. Har henvendelsen et større omfang, eller drejer den sig om flere problematikker, skal der i stedet bedes om et telefonopkald eller et møde. 

  • Beskeder på Aula: Gør formålet med din besked tydelig.

  • Skriv aldrig, når du er vred for at undgå uheldig kommunikation.

  • Skolen har en svartid på 2 hverdage for skriftlige henvendelser.


     

Skolens ansvar:

  • Skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer. 

  • Skolen kontakter så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer.

  • Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter.

  • Ledelsen har det overordnede ansvar for, at kommunikationsreglerne overholdes. Kommunikation af aggressiv eller angribende karakter vil blive håndteret af ledelsen.

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang.

  • Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang og trivsel.

  • Forældre, der undrer sig over noget i forhold til deres barns skolegang, kontakter som udgangspunkt de involverede medarbejdere med henblik på en løsning. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene eller medarbejderne henvendelse til skolelederen.

  • Forældrene kan henvende sig til skolebestyrelsen, hvis de oplever, at principper og værdiregelsæt, som skolebestyrelsen har fastsat, ikke efterleves.

  • Forældre kan ved konflikter mellem børn kontakte skolen, som kan hjælpe med at nuancere konflikten. Forældre og skole kan sammen vurdere, hvad der bør gøres, så de involverede børn kan komme videre på en god måde. Forældre kan også kontakte det andet barns forældre med henblik på at løse konflikten (se Kommunikationsregler ovenfor).

Princip godkendt i skolebestyrelsen den 15. april 2024