Bavnehøjskolens princip for madkultur
Formål:
Skolens madkultur skal sikre, at eleverne får mulighed for gode spisepauser. Princippet tager udgangspunkt i sociale, lærings, trivsels og dannelsesmæssige aspekter ved at have en god spisepause. Det drejer sig ikke kun om, hvad der spises, men også af hvordan, herunder rammer og rutiner!
Gode spisepauser understøttes af
opmærksomhed omkring fællesskabet, der spises i
at eleverne oplever det som værdifuldt at spise sammen
at både skole og hjem taler om vigtigheden af at spise i fællesskab og spise god og nærende mad
at alle elever har god og nærende mad med i skole
Det betyder at:
Skolens ansvar:
- Skolen sørger for, at der er den fornødne tid at spise i, så alle elever får mulighed for at spise deres mad.
- Skolen sørger for at undervise i sundhed og kost, som er baseret på det brede og positive sundhedsbegreb.
- Skolen sørger for at undervise i mad- og spisekultur.
- Skolen sørger for at facilitere fælles spisning med fokus på det fællesskabende element. For eksempel med højtlæsning, storskærm skal som udgangspunkt undgås i klassen.
- Skolen faciliterer uddeling på mærkedage, så det foregår med fokus på fællesskab.
Forældrenes ansvar:
- Forældrene giver deres barn sund og nærende mad med i skole, jf. skolereglementet. Herunder opmærksomhed omkring uddeling ved mærkedage.
- Forældrene snakker med deres barn om, hvordan de oplever spisepauserne på skolen og deres madpakke.
- Forældrene giver skolen besked, hvis de oplever, at deres barn ikke får spist deres mad.
Vi ser gerne disse tegn:
Tiden til spisning udnyttes fuldt ud.
Eleverne har tid til at spise deres madpakker.
Eleverne giver udtryk for, at det er rart at spise sammen.
Godkendt på bestyrelsesmøde 21. maj 2026.