Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 10.01.2022

Deltagere: Vagn Jensen, Mette Presser, Kirstine  Frøsig Pedersen, Nanna Holt Jessen, Rikke Nygaard, Jeanette Bachmann, Niels-Søren Bøgh, Christina Hald Bramsen, Bjørn de Place, Pernille Rømer Møller, Heidi Olsen.

Fraværende: Connie Goosmann.

Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen, mødet gennemføres virtuelt.

D: Drøftelse

B: Beslutning

O: Orientering

Punkt 1 - O - Nyt fra elever

Connie vil forsøge at holde elevrådsmøde via Google Meet.

Punkt 2 - O - Nyt fra forældre og skole 

Skole:

  • Opdatering på hvad vi på skolen har gjort i forhold til genåbning. Pt. er der et par klasser, hvor en del elever er smittet med Corona. Skolen har ikke lovhjemmel til at lukke klasser i forbindelse med smitteudbrud og er ikke forpligtede på at etablere fjernundervisning. Måske det kunne skrives i ”Nyt fra...?” I forhold til fraværsregistrering er skolen meget pragmatisk, og i langt de fleste tilfælde registreres fraværet som ”lovligt fravær”.

  • Personalet i SFO og klub har været på kursus i E-gaming i forhold til didaktisk tilgang mv.

  • Tilbagemelding på Mette og Bjørns møde med skolechef og de øvrige bestyrelser.

Punkt 3 - O/D/B - Høringssvar til ny ressourcemodel

Vedlagt er den politiske sagsfremstilling og beskrivelse af forslag til ny ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet.

I høringsfasen afholdes informationsmøder for de høringsberettigede parter med henblik på en gennemgang af det nye forslag.  Høringsfristen er 3. februar 2022.

Efter høringsperioden udarbejdes et endeligt forslag til ny ressourcetildelingsmodel med henblik på Byrådets godkendelse heraf i marts 2022.

  • Niels-Søren efterlyste, at modellen også tager højde for, at de børn, der har behov for støtte, får det. Kunne det indskrives i høringssvaret?

  • Mette: Der henvises flere gange til ”uhensigtsmæssige klassestørrelser” i svaret. Hvad menes der med det? Betyder det, at det vil mere fordelagtig at fx fordeler 60 elever i tre klasser i stedet for to store?

  • Niels-Søren studsede også over ”uhensigtsmæssige klassestørrelser”.

  • Bjørn: Der er forskellige parametre, der gør sig gældende i høringssvar. Ved ”uhensigtsmæssig klassestørrelser” tænkes der i økonomi, og ikke i hvilke børn og personaler, der er. Det er ikke afgørende, hvor mange klasser, der etableres. Det er elevtallet, der bestemmer det.

  • Bjørn skriver et udkast til et høringssvar, der rummer de bekymringer, der gives udtryk for til dette møde og rundsender det til skolebestyrelsens medlemmer.

Punkt 4 - O/D - Skolens testapparat

Der er kommet enkelte ændringer. Heidi gennemgik disse ændringer:

  • Nationale test er på i år; de udfases kommende skoleår. Vi bruger andre test undervejs.

  • Risiko for ordblindhed – 1. klasse/ de blå

  • Afdækning af bogstaver

  • Ord pr. minut er begyndt hos 2. klasse/ de orange, så vi bedre kan se, hvor der skal gøres en særlig indsats.

Alle sprogvurderinger gemmes, mens et barn på Bavnehøjskolen.

Vi har et samarbejde med de omkringliggende børnehaver i forhold til sprogvurdering og eventuelle andre udfordringer i forhold til sprog.

Data bruges på læsekonferencerne på alle klassetrin sammen med læsevejleder og nærmeste leder.

Punkt 5 - O - Dialogmøde

Orientering fra deltagerne:

  • Mette, Rikke, Søren og Bjørn deltog sammen med øvrige bestyrelser og Børn&Kultur i dialogmødet. Oplægsholder var Jørn Nielsen, som er psykolog og indehaver af Metalog. Fokus var på miljø og fællesskab omkring et barn i vanskeligheder, og hvordan forældre kan bidrage til at alle børn trives i en klasse og hvordan en skole kan melde ud til forældre, hvilke forventninger, der er til klassefællesskabet. Mange børn føler sig ensomme, og her kan frikvartererne med fordel organiseres anderledes, så der er flere voksenstyrede lege.

  • Jørn Nielsen kommer i april og holder et oplæg til et personalemøde.

Punkt 6 - O - Budgetopfølgning - forventet regnskab 2021

Bjørn orienterede om seneste budgetopfølgning.

Punkt 7 - Evt.

Selvom forældrene har sat kryds ud for ”Ja” i forhold til testning af børn, kan det være svært for nogle børn; de må ikke presses.