Antimobbestrategi - Bavnehøjskolen

På Bavnehøjskolen anser vi mobning – både den synlige og den usynlige - for helt uacceptabel og uforenelig med skolens grundlæggende værdier. Mobning er ødelæggende for børn og unges livsglæde, selvværd og sundhed, og vi skal alle gribe ind overfor det.

Skolens definition af mobning:

Udgangspunktet er, at ingen børn er onde, men at der kan opstå uacceptable og ondskabsfulde mønstre i en gruppe.

Mobning foregår, når der er utryghed mellem mennesker, og i et utrygt miljø kan man miste medfølelsen for andre mennesker og blive mobber.

Når man overværer mobbeadfærd uden at gribe ind, er man passiv mobber.

Vi har forskellige grænser for, hvornår vi føler os såret og krænket af andres adfærd. Vi har ligeledes forskellige værdier og normer, herunder også forskellige opfattelser af, hvad givne ord og begreber betyder. Det, der for nogle kan være ment som at ”drille for sjov”, kan af andre opfattes som at blive ”drillet for alvor”. Sprogbrug, der i nogle grupper anses for smart og som en form for adgangsbillet til gruppen, kan være stærkt sårende for andre.

• Mobning kan være synlig i form af fysiske handlinger (slag og fysisk pres).
• Mobning kan være usynlig via trusler om vold, hån og nedladenhed.
• Den usynlige mobning handler også om at udelukke, ignorere, bagtale, ”vende øjne”, kritisere værdier og personlighed, kritik af tøjstil, af mobiltelefon o.lign.
• Mobning kan foregå i alle aldersgrupper.
• Mobning kan foregå digitalt.
• Det er ikke nødvendigvis mobning, når der er hierarkier og dominans i en gruppe.
• Konflikt og skænderi er langt fra altid udtryk for mobning.

Forebyggende handlinger:

Ledelsen

på skolen skal forebygge mobning gennem sin adfærd og kommunikation. Dette gør vi bl.a ved at:

• Arbejde for medinddragelse af elever, medarbejdere og forældre.
• Gennemføre og følge op på undervisningsministeriets trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse blandt eleverne.
• Støtte, sparre og vejlede forældre og medarbejdere.
• I samarbejde med personalet og skolebestyrelsen formulere retningslinjer, principper og gode råd om digital dannelse. Herunder hvordan man ruster sig mod, at evt. mobning følger med ind i det digitale rum.
• Forvente at alle voksne insisterer på en god omgangstone uden nedladende eller hånende udtryk.
• Skolen gennem trivselsundersøgelser og forældretilfredshedsundersøgelser løbende følger udviklingen på området.
• Antimobbestrategi kommunikeres til elever, medarbejdere og forældre.
• Skolens ledelse sikrer den fornødne kompetence i personalegruppen med særlig fokus på AKT-kompetencer (Adfærd, Kontakt, Trivsel).
• Løbende justere mobbe-forebyggende tiltag så de er tidssvarende med det formål at undgå mobning.

Medarbejderne

på skolen skal forebygge mobning gennem deres adfærd og kommunikation. Dette gør vi bl.a. ved at:

• Udarbejde klasseregler sammen med eleverne.
• Anvende forskellige pædagogiske redskaber fx Ord sætter spor, Mit liv på nettet, sociale historier, den gode stol, nye sidemakkere, legegrupper, faste arbejdsgrupper, venskabsklasser, samarbejdsøvelser og frikvarterslege.
• Arbejde med digital dannelse i alle klasser.
• Arbejde med konflikthåndtering og konfliktmægling.
• Anerkende børn og unges oplevelser og følelser.
• Alle voksne på skolen har en god omgangstone uden nedladende eller hånende udtryk.
• Afholde elevsamtaler.
• Dyrke samtalekulturen, så eleverne mærker, at de bliver hørt, anerkendt og forstået.
• Alle parter i en konflikt har ret til at blive hørt.
• Have fokus på positive fælles oplevelser fx udflugter, morgensang, alternative dage, sundhedsdage og lejrskole.
• Holde øje med symptomer på mobning.

Skolens ledelse og medarbejdere følger disse forebyggende handlinger, men skolens personale kan ikke alene forebygge mobning. Resultatet bliver bedst, når forældre og skole sammen tager aktiv og konstruktiv del i arbejdet med udmøntningen af antimobbestrategien.

Forældrene

til børn/unge på skolen skal forebygge mobning ved at:

• Være åben i forhold til andre forældre, som henvender sig om forhold i skolen.
• Støtte op om sit barns klasse og tage aktiv del i fællesskabet.
• Møde op og bidrage til forældremøder og fælles arrangementer.
• Inkludere alle børn gennem bl.a. legeaftaler og andre sociale aktiviteter.
• Lære sit barn at acceptere forskelle. Ikke alle er og handler ens.
• Holde øje med sit barns brug af sms, færden på internet, sociale medier mv. Herunder respektere de aldersgrænser, som forskellige apps anbefaler.
• Tale anerkendende om andre.
• Handle på det der ses og høres. Kontakt skole eller forældre, hvis du er bekymret for eget barn eller andre børn.

Eleverne

Målet er at skolen og forældrene giver eleverne de bedst mulige rammer omkring at forebygge mobning, så de bliver i stand til at:

• Være opmærksomme på, hvordan andre i klassen har det.
• Bruge de redskaber de har fået i klassen i forhold til bl.a. at løse konflikter.
• Bruge voksne omkring dem – både i og udenfor skolen – når de støder på problemer, som de ikke selv kan løse.

Handlinger - når mobning opdages

Handlingstrappen (se nedenfor) har til formål at fungere som en slags førstehjælpskasse, når skaden er sket. Her anvendes forskellige midler til at afdække situationen alt afhængigt af mobningens alvor og omfang.

• Alle har et ansvar for at fortælle en lærer, en pædagog eller en forælder, hvis man ser mobning.
• Alle har også et ansvar for ikke at overreagere, viderebringe rygter eller ”noget man har hørt”. Undgå at misbruge ordet mobning.

Handlingstrappen består af følgende trin:

Trin A

• Observationer af mulig mobning rettes til klasselæreren/klassepædagogen, der taler med de involverede parter enkeltvis og/eller samlet.
• Klasselærer/klassepædagog involverer evt. forældre til de implicerede parter.
• Mulighed for sparring med AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) og/eller ledelse.

Trin B

• Den samlede klasse / den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af den konkrete mobbeadfærd.
• Den samlede forældregruppe inddrages.
• Mulighed for sparring med AKT og/eller ledelse.
• Skolens ledelse inddrages.

Trin C

• Skolens ledelse inddrages.
• AKT teamet tilknyttes klassen.
• Skolepsykolog (PPR) inddrages evt. til håndtering af individuelle temaer.
• Mulighed for netværksmøde, hvor relevante ressourcepersoner deltager fx specialpædagogisk team eller børnefaglig rådgiver.

Trin D

• SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres. 

  Gentagen mobning. I sådanne tilfælde vil ikke automatisk starte ved trin A, men kan eksempelvis går direkte til trin D.

På hvert trin vurderes der individuelt mulig konsekvens, herunder evt. bortvisning i et kortere antal skoledage.

Revideret og godkendt i skolebestyrelsen april 2023